Menu

Senior damerne tog hul på forårssæsonen med sejr!

Johan Tams
08. april 2018 kl. 22:09

Søndag 8/4 tog GFS dame senior hul på sæsonen i serie 1.

Modstanderen var Silkeborg FC. Det gode vejr havde lokket en del lokale på kunstgræs banen👏👍

Første halvleg bar præg af det var første kamp efter vinterpausen, og pigerne lige skulle finde sig til rette. Der blev kæmpet om overtaget på midtbanen og varmen satte også præg på en til tider rodet 1. halvleg. GFS kom frem til enkelte chancer som Silkeborgs keeper dog tog sig af. 0-0 ved pausen.

I 2. halvleg startede pigerne i et højere tempo og begyndte at sætte sig på kampen mod et hårdt kæmpende Silkeborg hold. Efter et indlæg og lidt klumpspil foran mål, kom Sofie Dall først over en retur og sparkede GFS foran 1-0 efter 55. min. GFS forsatte med at holde trykket på Silkeborg, hvilket også begyndte at se sætte sine spor på modstanderen. Efter 70. min. blev det 2-0 da Maja Reiche kom først på en retur og prikkede bolden imellem benene på Silkeborg FC' målmand. GFS' forsvar leverede igennem kampen en god og solid indsats og gav ikke mange chancer væk. Målmand Camilla Stampe havde en generelt stille dag, specielt i 2. halvleg. Til slut scorede Maria Windahl på en hurtig omstilling til 3-0, som også blev kampens resultat.

En godkendt indsats af pigerne og fortjent sejr med et par nye spillere på forskellige pladser. Ros til hele holdet fra træneren for ikke at give op, selvom spillet ikke altid hang sammen.

Luk