Julefodbold 2024 var endnu engang en kæmpe succes

Årets udgave af Julefodbold sluttede sidste søndag, og sikke en oplevelse det var.
Der var fart på Julefodbolden 2024 fra start til slut.
I år var der 72 hold tilmeldt, fordelt i A, B, C og D-rækken. Udover det var der rekord mange børn tilmeldt til børnestævnet om lørdagen for U6-U8 og U9-U11, med 139 tilmeldte børn. Det må siges at være en succes at etablere det børnestævne.
Alle dagene var der rigtig god stemning og højt humør i begge haller og ikke mindst ude i cafeteriet.
Det var som arrangør en kæmpe fornøjelse at gå rundt på Klank Idrætscenter og nyde glæden af unge og gamle, som hyggede sig gevaldigt. Med den stemning, glæde og opbakning får man da kun lyst til at arrangere mange Julefodboldstævner i fremtiden!
Vinderne af de forskellige rækker:
A-rækken – Storkens disciple
B-rækken – Team Bosnien
C-rækken – Mads’ Julekugler
D-rækken – Clausen Anlæg
Et KÆMPE KÆMPE stort tak skal der selvfølgelige lyde til de over 100 frivillige som hjalp til ved indgangen, i baren, ved dommerbordet og i cafeteriet. Uden jer kunne vi ikke holde Julefodbold.
Vi vil også gerne takke alle de mange sponsorer som igen i år har sponsoreret mange rigtige fine gaver etc.
Håber vi ser rigtig mange af jer igen til Julefodbold 2025